|
For at lave en flot og pæn tryksag, er der nogle vigtige ting at huske på:
1: Hvad er det du vil have?
2: Hvem er din målgruppe?
3: Hvor mange eksemplarer skal du bruge, find ud af det inden du ringer.
4: Hvad må tryksagen koste? Få altid et tilbud.
5: Hvordan skal din tryksag udformes?
6: Find din stil, papir, tekst, typografi, illustrationer og farver.
7: Papirbilleder og billeder fra digitalkamera kan bruges, billeder fra internettet kan ikke bruges til tryksager.
8: Lad være med at bruge mange forskellige skrifttyper og størrelser.
9: De fleste jobs laves på Mac'en i QuarkXpress og Illustrator m.m. På PC'en har vi Microsoft Office pakken: PowerPoint, Excel og Word. Bemærk dog at alle disse PC-programmer ikke er gode til at håndtere farver, slet ikke hvis det er et job der skal trykkes i offset. Desuden kan der være forskellige udskrivningsproblemer, Word er det pc-program der giver færrest problemer i udskrivningsprocessen - VIGTIGT: læs punkt 11.
10: STORFORMAT laves efter din pdf-fil - ring inden du går i gang. Jeg kan selvfølgelig også lave dit job.
11: Inden du selv går igang, så ring til Lise, det kan måske spare dig for en masse unødigt arbejde.
Telefonen besvares: Mandag-fredag kl. 9.00-16.00 - Det kan dog ske jeg er ude af huset i nogle timer i løbet af dagen.
- og så lige noget om digitaltrykkets stærke sider... Den helt store forskel på offset og digitaltryk bliver tydelig, når man ser på omkostningerne ved opstart. Teknikken kan bedst sammenlignes med en avanceret farveprinter. Data behandles på tilsvarende måde, når de sendes til en digitaltrykmaskine, som til en printer. Derfor er der heller ikke film eller plader i processen. Den indretningstid og det papir, der kasseres når et offset-tryk justeres ind, kræves ikke på en digitaltrykmaskine. Her er det første tryk som regel tilfredsstillende. De maskiner, jeg bruger til digitaltryk, kører 4 farver på begge sider af papiret, i een trykgang. Der kan printes på tykt papir (300g.). Desuden har jeg også en storformatprinter.
|