|
Uddrag af Fluen
I vindueskarmen flyver fluerne rundt, som de hele tiden gør. Jeg sidder alene i mit lille køkken, som jeg altid gør. Siden min veninde forlod mig, er mit liv blevet så tomt.
Hun har fundet en anden, en med flere penge og en rigtig god forstand på dem.
Det kan man ikke lige frem sige at jeg har.
Penge er til for at blive brugt. Det er en meget simpel og logisk filosofi jeg har der.
Jeg spekulerer i det hele taget ikke på meget lige nu. Jeg sidder bare og har forfærdelig ondt af mig selv. Men jeg ved godt at det ikke hjælper mig en disse. Men hvad fanden gør man så?
Rejse. Hele livet er at rejse. Nogle meget bevingede ord sagt engang for en million år siden af hr. H.C. Andersen.
Det er s’gu nemt nok bare at sige sådan, når nu hver eneste bog man skriver bliver en bestseller.
Jeg skriver aldrig en linie. Jo, engang imellem husker jeg at skrive et skide godt postkort, jeg så får sendt til et eller andet menneske, jeg aldrig nogensinde ser igen. Har det mon noget med kortet at gøre?
Jeg er min egen lille verdensmester alligevel. Jeg digter nemlig. Og jeg digter skidegodt.
Det siger mine venner selv.
Det er nogle rigtig gode venner jeg har. De er altid flinke til at holde mine fester for mig.
Det er bare lidt surt, at de ikke altid husker at invitere mig med. Men sådan er livet vel.
Læs resten af Fluen i novellesamlingen "De Små Fluer"
|
